Dækbetegnelser og måleenheder

Følgende har til formål detaljeret at forklare markeringen på et dæk.  

1. Dækproducent(mærke)
2. Dækbetegnelse/dæktype
3. Dækbredde i mm
4. Dækhøjde i % af dækbredde
5. Radialdæk
6. Dækdiameter i tommer
7. load index (LI lastindex)
8. Speed index (SL hastighedsindex)
9. Slangeløst dæk (TL Tube Less) 
10. Produktionsdato 
11. Slidindikator (WI) (1,6 mm)
12. Yderligere betegnelse for dæk med høj bæreevne (High Load)
13. M+S "Mud and Snow" mærkning på vinterdæk og helårsdæk
14.  Snegreb /3PMSF: 3-peak-Mountain-Snow-Flake, hovedsageligt for vinter- og helårsdæk

RF – Reinforced (betegnelse for forstærkede dæk (høj bæreevne)
XL
– Extra load (betegnelse for forstærkede dæk (høj bæreevne))
TL
– Tubeless = Slangeløs
OWL
– om 4x4 dæk: hvid skrift
BSW/BSS
– om 4x4 dæk: sort skrift
MO – Mercedes Only; betegnelse for dæk til Mercedes (kan også bruges til andre biler)
*
– (*BMW) = betegnelse for dæk til BMW (kan også bruges til andre biler)
N0–N3
– Dæk til Porsche (kan også bruges til andre biler)
FSL/MFS
– Dæk med fælgbeskytter(gummilæbe der beskytter fælgkanten mod kantstenspåkørsel)
C
– Commercial:  Varevognsdæk (særlig karkassekonstruktion)
C 104/102
– Load index for varevognsdæk (enkelt- /tvillingedæk)
RFT
– Run-Flat-Tyre - Dæk der kan køre (kort tid) selv om det er punkteret 
ROF
– Run-On-Flat - Dæk der kan køre (kort tid) selv om det er punkteret
EMT
– Emergency mobility tyre - Nødflytningsdæk
SSR
– Self-Supporting Run-flat tyre - Dæk der kan køre (kort tid) selv om det er punkteret 

Dækbredde (3)
Dækbredden er angivet i millimeter (fx 175 mm). For almindelige personbiler er dækbredder fra 125 mm (fx 125/80 R12) op til 335 mm (fx 335/30 R19) tilstrækkelige. Bredderne stiger i trin på 10 mm. Særlige dæk til nye hjulsystemer (fx TD-dæk fra Dunlop eller TRX, DX-dæk fra Michelin) har forskellige breddemål i millimeter. Bredderne spænder fra 160 mm til 240 mm. Den faktiske bredde varierer kun i begrænset omfang.

Højde-bredde forhold/serier ... /50, /60, /70, /80 (4)
Denne mærkning handler om forholdet mellem højde og bredde af dækkets tværsnitsbredde i procent. A / 50 betyder, at dækkens højde er halve størrelsen af dækkens bredde. "Faldende" forholdstal at dækkets sidevæg bliver lavere - det generelle billede ville være en sporty personbil (225/45 ...). Særligt tilfælde: For dæk fra 80 og / 82 serien tidligere var betegnelsen "... / 80" ualmindelig. Som følge heraf kan ældre bildokumenter stadig angive "155 R 13". Nu, når man køber en ny bil, svarer dette til "155/80 R 13".

Load Index LI (7)
Indeks for lastkapacitet på et dæk. Hver LI-værdi, vist i et standardiseret skema, tildeles en bestemt belastningskapacitet på dækket ved et forudbestemt lufttryk. Eksempel: "85" = 515 kg. De monterede dæk skal mindst svare til den LI, der er angivet i biledokumenterne. Højere LI værdier er ikke tilladt. Yderligere oplysninger "forstærket" (12) er en betegnelse på dæk med særlig høj lastkapacitet (til kompakte varevogne, minibusser, varebiler, terrængående køretøjer) Den afgørende faktor her er også det (tilsvarende høje)LI.

Speed Index SI (8)
SI km /t indeks, der angiver den tilladte maksimale hastighed på dækket. Bogstaverne er tildelt fast hastighedskategori (vist her: typisk SI for personbiler).

Overholder rotationsretningen
På de fleste dæk med specielt slidbanedesign(pilemønster) har dækkenes sider betegnelser som "direction", " direction of rotation", " rotation" i kombination med en rotationsretningspil. Ved udskiftning af dæk skal denne forudbestemte rotationsretning overholdes.

Tubeless (slangeløs)(9)
Personbilsdæk er normalt af den slangeløse type. Montering af slanger er ikke kun overflødigt og bortset fra visse undtagelser er det heller ikke tilladt. Hvis du er i tvivl, spørg din dækfabrikant. Hvis man står et fladt dæk, kan det kun tjene som en midlertidig (nød)løsning.

Produktionsdato (10)
I det eksisterende nummersystem afspejler de sidste tre cifre i det såkaldte "DOT" -nummer fremstillingsdatoen. De to første cifre angiver produktionsugen, det sidste ciffer er årets slutnummer. Eksempel: 409 = 40. uge, 1999. 1990'erne indikeres blandt andet af en lille trekant (lige ved siden af det trecifrede tal). Ny betegnelse fra 1. januar 2000: Et firecifret nummer: 0100 = 1. uge, 2000.

Slidindikator “TWI”( (11)
Forkortelsen "TWI" (kan også være et andet symbol) er præget langs hele dæksiden. Når man følger pilen, ser man at i der hvor der står TWI område trænger mønsteret ikke helt i bund. Årsagen: Disse punkter er tydeligt synlige på overfladen af slidbanen, der er slidt ned til sin (lovligt tilladte) dybde på 1,6 mm og slidgrænsen er nået. Men dette punkt bør aldrig nås. Eksperimenter har vist, at under ca. 3 mm falder grebet betydeligt, især på våde veje.



M&S (Vinterdæk/helårsdæk) (13)
Vinterdæk er mærket med "MS", "M + S" eller lignende forkortelser. Dette fortæller at dæktypen passer til de særlige krav til vinterkørsel. Dæk mærket med M+S må have et SI der er lavere end for bilens sommerdæk (bemærk særlig mærkat skal sidde i ruden ved kørsel i Tyskland)og tjener det også som en undtagelse fra reglen med hensyn til den krævede hastighedsklasse. Bogstaverne M + S kan findes på sommerdæk fra Asien. Dette gælder kun for USA.I Danmark betragtes de sommerdæk, da snefnugsymbolet mangler.

Snegreb/3PMSF (14) 

I modsætning til dæk med  kun M + S-mærkning skal dæk bestå en nøjagtigt specificeret testprocedure med visse resultater mod et referencedæk for at få lov til at bære denne mærkning. Alle dæk produceret efter 1. januar 2018 skal være mærket med snefnug-symbolet for at blive betragtet som vinterdæk.

 

Isgreb

For personbils vinterdæk (klasse C1), der er specielt designet til brug på iskolde veje i Nordeuropa, bekræftes her et vist "minimumsgreb" på is. Dette opnås blandt andet ved anvendelse af specielle gummiblandinger (såkaldte bløde blandingerr). Sådanne dæk er normalt ikke beregnet til brug uden for Nordeuropa. Brug af dæk med isgreb i mindre svære vejrforhold (f.eks. nedbør eller højere temperaturer) kan føre til tab af ydeevne, især med hensyn til vådgreb, håndtering og slid.


Friktion
Udtrykket friktion kan oversættes til trækkraft eller friktionskoefficient mellem dæk og vejoverflade. Friktionskoefficienten defineres som forholdet mellem bremsekraften og den normale kraft, der påvirker dækets overfladeareal fysisk set (gennem vægten af køretøjet, der lægger dækket). Denne definition svarer til en anden definition, der kan være bedre anvendelig i praksis: "Friktion" er forholdet mellem den gennemsnitlige bremsevirkning (ved fuld bremsning!)

Særlige regler i visse europæiske lande
Hvis "vinterudstyr" er obligatorisk (i henhold til mærkning) kræves dæk, der bærer M & S-symbolet. Især i Østrig kræves der endvidere en slidbanedybde på mindst 4 mm. Dæk med mindre slidbane betragtes simpelthen som sommerdæk. I Tyskland findes denne forordning ikke, men med mindre mønster end 4 mm vinteregenskaberne meget begrænsede.

Godkendelsesmærke “E”
ECE-godkendelsesmærket er symboliseret med et E eller e. Det bekræfter overholdelse af den europæiske standard (ECE-R 30). Billede 6: nummeret 12 angiver Østrig som godkendelsesland. Bemærk: Siden produktionsdato 1/10/98 (40. uge 1998, tilsvarende DOT nummer 408) er denne betegnelse på dæksiden obligatorisk i Europa. Derfor må der ikke monteres dæk på et køretøj, der, hvis det er fremstillet efter 1. oktober 1998, ikke er forsynet med dette godkendelsesmærke. Som en del af et bilsyn vil dette blive klassificeret som en "alvorlig fejl" i køretøjet.