Fælgteknik

Smedning:
                    • Smedede fælge fra AEZ                   
                    • Produktionsteknik

Fælghorn med EH2+ hump
Hjuludvikling: 
                    • Design på PC 
                    • Påvirkningstest 
                    • TÜV test

Brug af aluhjul: 
                    • Forberedt til vinter brug 
 

Fælgens opbygning
Bolt Cirkel:
Indikerer diameteren mellem to modsatte bolte på bilens hjulnav, bolthullerne i fælgen skal selvfølgelig passe overens med bilens.

Navhul:
For optimal fleksibilitet bruger AEZ centreringsringe sådan at den samme fælg kan tilpasses flere bilmodeller.

Indpresning (ET):
Er afstanden mellem monteringsfladen og fælgens ”rigtige” midte (mål fælgens bredde, dividér med 2). Dette mål er meget vigtigt, da det bestemmer fælgens position på bilen.

Hump:
Ved store vridninger af dækket (eks. ved skarpe sving) holder fælgens ”hump” dækket sikkert på plads uden tab af dæktryk. Der findes mange forskellige typer ”hump”. Nyeste skud på stammen er HP2+ som er godkendt til RunFlat dæk.

Fælg betegnelse:
Ex. 7.5Jx17H2

7.5….Bredde på fælgen målt i tommer
J…….Beskriver fælgens hump
17…..Fælgens diameter
H2…..Dobbelt Hump (Beskriver de forskellige typer Hump)
Top
Smedet AEZ fælge


Den nyeste 3-delte smedede fælg “Nemesis”




Top


De inderste og yderste ringe og stjerne-navet er lavet af smedet aluminium.
Den højglans poleret yderring og dens sandblæste titanium-farvede stjernecenter giver fælgen en eksklusiv fremtoning.
Hjulets modulkonstruktion løfter udseende, og ydelse fra eksklusive sport- og luksus biler til nye højder.


Top



Den eksklusive smedede fælg “Forge A”

Lite tec®

Elegant, luksuriøst design


Top
Smedning

Smedning er en produktionsteknik, der udføres mens materialet er opvarmet, men stadig i fast form. De såkaldte "blanks" er aluminiumscylindre, der måler ca. 30 cm i diameter og er ca. 60 cm høje. Med et højt tryk og høj temperatur presses en "blank" ud i formen. Dette er en tre-skridt-proces med forskellige ”forme”. Formene er sat ind i en presse, hvor de udsættes for tryk på 5000-8000 tons.

Komprimeringen af materialet under smedningen booster materialets tæthed og forøger dermed fælgens maximum lastkapacitet. En silicium-aluminiumslegering bruges under fremstillingsprocessen, hvilket gør at overfladen kan poleres til ekstremt høj glans. Glansen bibeholdes, selv efter at overfladen er blevet beskyttet af en akryl finish, der beskytter fælgen mod vind og vejr.
 
Produktion

Smedning "Forging"
Materialet opvarmes til 400°C grader mellem hvert skridt.
Top
Værktøj
Hele produktionsprocessen har indtil dette punkt foregået i smedjen. Vi har vores egne fremstillingsspecialister som færdiggør den sidste proces, for at imødekomme vores ekstreme høje kvalitetskrav. Med brugen af speciel værktøj kontrolleres fælgen for at være sikker på, at den lever op til AEZ’s kvalitet, og at den har de helt nøjagtige mål, som designerne har formgivet efter.

Endelig bliver fælgen håndpoleret for at opnå en ekstrem høj glans, derefter forsegles overfladen med en flydende akryl finish. 

Smedning tillader os at give fælgen “High-performance” specifikationer. Den opnår en mere sporty styring og får en mindre bremselængde samtidig med, at vi holder fælgmassen på et minimum. Det eneste minus er selvfølgelig, at produktions-omkostningerne er væsentligt højere end ved den normale støbningsmetode.

 

Top
Et fælghorn med EH2+ hump

EH2+ hump er den nyeste udvikling inden for hump design.
Sammen med runflat dæk garanterer EH2+ hump, at dækket ikke vil kunne ryge af fælgen ved et pludseligt fald i dæktryk. Man kan selvfølgelig stadig bruge dæk uden runflat teknologi på disse fælge.

EH2+ hump fås på nuværende tidspunkt på vores nye fælge:
AEZ Phoenix 
AEZ Intenso
DEZENT J
DEZENT K
Top
Udvikling af nye fælgdesigns
En fælgs historie begynder med en designidé. Design specifikationsdokumentation bliver optegnet for fælgens basis definition, udseende og den tekniske struktur. Denne idé bliver derefter bragt til live ved hjælp af CAD programmer, som laver den første 3D model til test.
Softwaren giver designeren mulighed for at vende og dreje fælgen i 3 dimensioner, som gør det let at forbedre fælgen.

Top
Fælgpåvirkningsstest
Under en enorm belastning – som i realiteten aldrig vil forekomme- bliver fælgen deformeret med maskinel kraft.
En fælgforandringsanalyse bliver lavet ved hjælp af specialcomputere og fremvist med forskellige farvekoder.
Områder der er hårdest belastet bliver vist som rød og mindst belastede områder bliver vist som grøn
Top
Fælgpåvirkningstest - Egerdeformering
Efter belastningstesten med sideværts trykbelastning bliver fælgen deformationstestet indenfor egerkransen. Her kan man også se de kritiske områder (100 x forstørret), som man så kan korrigere ved hjælp af ændringer i fælgens design.


Top
Fælgpåvirkningstest – Endelig Fælgtest
Efter ændringer af fælgen bliver testen gentaget ved højere og højere belastning indtil der opstår spændinger i fælgen. Dermed bliver fælgen testet ved enorme belastninger, selvom den ved dagligdags brug kun vil blive udsat for væsentligt ringere belastning.

Dette betyder SIKKERHED for føreren af bilen og det garanterer OS at VI kun fremstiller førsteklasses kvalitetsprodukter.

Top
TÜV Test   
ALLE fælge lavet af AEZ gennemgår en TÜV test for at garante en høj trafik sikkerhed. De vigtigste TÜV test punkter er:

• Træthedstest
• Rullende test
• Sammenstødstest
• Testkørsel

Træthedstest
Træthedstesten simulerer de sidepåvirknings kræfter der opstår, når man kører igennem en kurve.
Alle alufælge bliver spændt op i en maskine, der simulerer de forskellige tryk, som fælgen vil møde under kørsel.

Rullende test
I denne test undergår fælgen en ”stress” test, mens den bliver kørt i en lige linie eller rundt i en kurve.

Sammenstødstest
Denne test simulerer et sammenstød med en kantsten. En hammer formet som en kantsten bliver brugt to gange på fælgen; - første gang på selve fælgen dernæst mod stedet hvor ventilen er monteret.

Testkørsel
Testkørslen indebærer at fælgen bliver afprøvet på alle biler på markedet.
Testen fastslår også, om der evt. skal laves små modifikationer på bilen.

Se en præsentation af hvad TÜV er her

Se hvilke krav der er til TÜV her

Se billeder af en TÜV test her


Top
Brug af Alufælge om vinteren
Advarsel: Ingen fælge er produceret eksklusivt til vinterbrug. En fælgs egnethed til vinterbrug (modstandsdygtig mod salt og sand) er fastslået efter den kvalitet og styrke, som den klarlak der er påført har.
AEZ bruger en specielt udviklet klarlak til dette formål, så den kan modstå vinterens hårde vejr.
Målet var at lave et ideelt kompromis mellem styrke og elasticitet af lakken. Der findes mange ikke-standardiserede måder at teste dette. Den hårdeste test må være Jaguar’s drop test. En M8 møtrik bliver tabt i 4 meters højde gennem et rør, så det rammer fælgen præcist. Hvis der ingen mærker kommer, har fælgen klaret testen.
Top
Beskyttelse mod salt:
Alle ALCAR fælge skal klare en salt-spray test. Under denne test bliver en fælg ridset og derefter sprayet med en sur opløsning i 300 timer. Denne test demonstrerer hvor høj en kvalitet overfladen har.

Snekæder:
Snekæder monteret korrekt og på det rigtige tidspunkt, er i princippet ikke et problem for ALCAR fælge.
Afhængig af bilmærke sørger ALCAR for, at der bliver gjort opmærksom på dette under TÜV testen.
Top
Rengøring og opbevaring af alufælge
Speciel designede væsker og klude er blevet udviklet til alufælge.
Man må ALDRIG bruge aggressive kemikalier, slibemidler eller lignende substanser, da de kan ødelægge overfladen på fælgen.

Vinteropbevaring.
Sørg for at fælgene er ordentligt rengjorte og tørre. Opbevares tørt.
Top
Reparation af alufælge.
Desværre er reparation af alufælge stadig meget almindelig. Her er forklaringen på, hvorfor man bør undgå reparation af alufælge:
Følgende information vedr. reparation af helstøbte alufælge er hentet fra diverse Internet sider

1. Beskadigede fælge bliver opvarmet over hele overfladen og dernæst repareret vha. en valsningsproces.

2. En efterfølgende hærdning sikrer, at en evt. afvigelse i styrken ligger inden for toleranceområdet.

3. Metalblandingen på den beskadigede fælg analyseres og vi kan garantere kunderne, at det materiale, der bruges til reparation, er identisk med originalmaterialet (aluminium, styrke, materiale kvalitet). 

ALCAR vil afvise ovenstående punkter, ét efter ét:
Til at starte med er her et uddrag af en informationsfolder fra marts ‘99 fra: "The German Association of Tyre Retailers and Vulcanizers" (Det tyske forbund af dækforhandlere og vulkanisører). I dette tilfælde blev en svært beskadiget fælg repareret på en ”dækklinik” (lokale deformationer af indre vulst pga. stødbelastning, ingen begyndende krakelering). Fælgen blev dernæst nøje inspiceret med følgende resultat:

1. Bearbejdning af fælgen skabte dimensionelle forandringer, der overskrider toleranceområdet, i særdeleshed ved følgende funktionelle dimensioner: fælgomkredsen, humpomkredsen, fælgflangens radius og ydre diameter.

2. Ved samme mængde belastning vil lokal opvarmning og deformation reducere energioptaget med ca. 25 %. I praksis betyder det, at fælgens forandringer i materialets egenskaber resulterer i øgede deformationer, når der køres over et fartbump, en jernbaneovergang eller lignende.

Derfor anbefaler vi ikke lignende reparationer.
Kilde: BRV reparation af aluminiumsfælge

EUWA (Association of European Wheel Manufacturers) advarer på deres hjemmeside også kraftigt imod at reparere fælge med følgende ord:

"Reparation af en beskadiget fælg ved opvarmning, svejsning eller ved at tilføre/fjerne materiale er absolut forbudt”

Der er ingen garanti på en repareret fælg, da reparationer kan medføre ekstra belastninger på kritiske højbelastningsområder.
Slitage på fælgflangen (top af flangen) kan accepteres op til maximalt 10% af den oprindelige fælgtykkelse (kilde: www.euwa.org)

Efter dybdegående tests og inspektion i december ’04 blev fælgcertificeringseksperter hos TÜV SÜD Automotive enige om denne erklæring.
Mere information: www.tuev-sued.de/automotive
Top
Hvorfor er ”opvarmning” og ”svejsning” eller ”tilføjelse/fjernelse af materiale” så farligt?

Grunden ses tydeligt ved at kigge på belastnings/påvirknings kurven
(kilde: www.wikipedia.org):

Klik på billed for at se det i fuld størrelse.




Med respekt for metal fælge kan følgende siges:
At fastslå materialesammensætningen i støbte fælge er umuligt. For at identificere materialer og deres sammensætninger skal der tages prøver fra forskellige steder på fælgen. Dette ville resultere i at fælgen ødelægges og ikke længere lever op til den oprindelige stand (materiale prøve).
Selv kendte støberier kan ikke altid præcist identificere materialesammensætningen, da materialesammensætningen i stor udstrækning bestemmes af støbeprocessen. Faktisk er kun et fåtal af universitets- og forskningsinstitutter i stand til at foretage analyser af den smeltede masse.
Omkostningen ved en sådan analyse overskrider mange gange prisen på en ny fælg.

Afhængig af fælgens design og størrelse, varierer nedkølingsniveauet i hele fælgen. Mekaniske og teknologiske egenskaber (inklusiv krystalliseringsniveauet) vises i støbningen.

Derudover er produktionen af “reservedele” med helt korrekte materialeegenskaber umulig. Selvom det var muligt, ville det resultere i førnævnte materialeforandringer.


Konklusion
Enhver indblanding i fælgmaterialet (opvarmning, svejsning, tilføjelse/fjernelse af materiale, indgravering, ætsning eller nedslibning) resulterer i en forandring af materialets egenskaber og svækker styrketest rapporten. Derved mister ejeren af fælgen alle rettigheder til garantireklamation.

Pga. dette og ansvaret overfor vores kunder fraråder vi på det kraftigste enhver form for fælg reparation - selvom nogle forsikringsselskaber af omkostningsmæssige grunde på det seneste har arbejdet for sådanne reparationer.

Maleskader:
Kun specialister har den fornødne tekniske know-how og kan reparere en fælg efter en maleskade.

Hvorfor kan AEZ ikke tilbyde lakstifter?
I vores spraymalingsfacilitet bliver fælgene fuldautomatisk renset, passiveret, grundet, spraymalet med sølv vha. våd-i-våd teknik og til sidst får de en beskyttende gennemsigtig overfladebehandling.
Efter grundingen “bages” malingen i en ovn. Efter våd-i-våd proceduren (f.eks. sølv maling og gennemsigtig overfladebehandling) bliver fælgene automatisk udsat for varmebehandling i en bageovn. Sølvmalingen og den gennemsigtige behandling ovnbages igen.

Denne fremgangsmåde sikrer ideel beskyttelse mod UV-stråling, salt, fugt, snavs m.v.

En lakstift ville kun tilføre en midlertidig forbedring, da den ikke giver en vedhængende overflade som en ovnbagt pulvermaling, lak eller gennemsigtig overfladebehandling. Efter kort tids kørsel i almindeligt vejr ville området malet med lakstiften krakelere eller måske endda ruste.

High Gloss:
Denne specielle overflade-finish kan ikke produceres med en lakstift.
Grunden er den tekniske fremgangsmåde, der bruges til produktionen af High Gloss fælge. High Gloss fælge får først en sort pulverlakering, en overfladebehandling og derefter hærdes de i en ovn. Efter dette påføres en speciel sølvmaling og dernæst den gennemsigtige "coating" ved hjælp af en speciel teknik, der ikke er mulig med en "lakstift". Dvs. alle 4 fælge skal omlakeres for at ramme den samme farve.

Har du brug for yderligere information, kontakt venligst eksperterne hos AEZ Leichtmetallräder og TÜV SÜD Automotive, som alle taler engelsk.

Kontakt:
AEZ, Mr. Ing. Pierre Czompo, Tel.: 0043-2256-801-513
TÜV SÜD Automotive, Mr. Jürgen Hübner, 0049-(0)89-32950-693

AEZ Teknisk Afdeling, 2011
Top